9l0-012 101-400 300-085 og0-093 1z0-061 70-488 1z0-062 70-486 exam 642-035 dumps jn0-692 dumpBraindumps - Pass Juniper JN0-692 Exam with JNCSP 200-105 pdf 400-051 exam 300-370 70-646 exam 200-125 Download 100-105 Exam PDF Questions Answers - ExamsBoost 70-466 210-060 70-410 300-320 The local VLAN configuration is updated only when an update that has a higher CCNA 100-105 OG0-093-dumps 210-255-dumps 70-761-dumps

BILLEDER

Stationsbygningens oprindelige hovedindgang med de markante søjler med lamperne, foran den symmetrisk opbyggede facade med de få og små vinduer. Imellem pillerne er der i mønsterbrolægningen anbragt en nordpil og over indgangen er banens mærke hugget i en plade (se særskilt illustration), der ligesom pillerne er dækket af Nexøsandsten. Rafn og Fisker skriver, at for at bevare udsigten har de strakt stationsbygningen så langt som muligt langs perronen for at lukke af for tilkørselsvejen og plante buske og træer i forlængelse af bygningen for at danne ”den Aflukning som er saa nødvendigere, som Gudhjem allerede rykker frem mod Banen med sine nye Rædsler”.

Udsnit af det sandstensrelief (40 x 40 cm) der sidder over den oprindelige hoveddør på Gudhjem Stationsbygning. Det er forsynet med årstallet for opførelsen 1916 og banens symbol med de tre sammenslyngede bogstaver AGJ. Endvidere med et sejlskib, hvis store flag er forsynet med tre (silde)tønder – måske Fiskers udkast til en slags byvåben (Gudhjem har dog aldrig været en købstad) og sikkert med reference til fiskeriet, som var fiskerlejets hovederhverv.

Denne gamle gravsten sidder i nordgavlen, hvor der oprindelig var tænkt placeret en dør. Kortet over banen er formodentlig udført af Aage Rafn og man ser en stiplet linie fra Østermarie mod øst: den bane til Svaneke og videre til Nexø, som aldrig blev en realitet. Placeringen af stenen vakte en del harme i samtiden som f.eks: ”det bizare Paafund med Ligstenen i Gavlen kunde man dog godt have undladt.”

Mønstermurværket med ved den tilbagetrukne venteplads mod perronen. Den lange hvide bænk lykkedes det museets stiftere at købe på auktionen over stationens løsøre i 1968, og Rafn og Fisker skrev i 1916, at man fra bænken vi kunne nyde udsigten i skygge og læ om sommeren. Om vinteren kan man nyde udsigten fra ventesalens vindue.

Loftet i den lille vestibule er dekoreret af Aage Rafn. Iflg. overleveringen – der stammer fra snedkermester Viggo Pedersen, Gudhjem, der var med til at bygge stationsbygningen – syntes Rafn, at loftet var noget kedeligt, og inden det blev opsat, malede han de dekorative elementer på loftsbrædderne.

”Siddelsen” i ventesalen er et hyggeligt hjørne, hvor mange Gudhjemboeres skæbne synes besejlet, selvom det ikke var et offentligt tilholdssted for ungdommen. Men mange har tilbragt mange timer her i hyggelig venten. Bornholmeruret i venstre side er også designet til bygningen. Bemærk det forsænkede loft. Rummet ved siden af til højre rummede toilet for de ventende.

Fisker og Rafn designede også inventaret – her en af de oprindelige stole. Den lange bænk langs vinduesvæggen ud mod perronen er også skabt til stedet. Arkitekterne beklagede i øvrigt, at de ikke havde haft tid til også at formgive billetter og blanketter m.m. Bemærk det originale klinkergulv.

”Alle indskrifter er udført i smaa Metalbogstaver – oxyderet Bronze (Architekt K.V.Engelhardt)” – her de eneste bevarede over lugen til indlevering af rejsegods i den store vestibule.

”Som Laager foran Kakkelovnen er anvendt gamle Bilæggerovnsplader. (En Mængde af disse gaar for Tiden tabt paa Grund af de høje Jærnpriser i Smelteovnen, hvorved Kunstværdier af Høj Rang gaar tabt.)”

Skrev arkitekterne. Kakkelovnen er senere blevet afløst af en pejseindsats.

Asketræssvingdøren mellem den lille vestibule og ventesalen sørger for at holde på varmen i ventesalen. De blyindfattede ruder er nederst beskyttet af et jerngitter. Væven i forgrunden er et vinterfænomen, og bliver fjernet igen til påske, når udstillingssæsonen begynder; men vinteren igennem er der opstillet omkring 30 væve i stationsbygningen, hvor flittige vævere sørger for aktivitet i bygningen uden for udstillingssæsonen.