The local VLAN configuration is updated only when an update that has a higher dumpinside ciscoexampdf.com600-509 dumps 600-510 dumps 600-512 dumps 700-172 dumps 700-070 dumps 300-560 dumps 642-385 dumps 810-502 dumps

Gudhjem for 200 år siden

Af Viggo Pedersen
Hvordan så Gudhjem ud fra 200 år siden, ja det kunne være morsomt at vandre en tur gennem byen. Der var intet af det man nu kalder gader, kun stier og grusveje. Den første gade, der blev anlagt af kommunen, var Brøddan. Den blev makadamiseret, belagt med håndslåede stenspåner. Det var tidligere en markvej med to hjulspor, benyttet af avlsbrugerne, der havde deres jorder i vangen. Der blev smidt lidt grus eller sten i de værste huller, hentede ved stranden.

De øvrige veje og stræder blev efterhånden forbedrede, der blev anlagt rendestene til dels for at aftage regnvandet, men også vandet fra husene, der havde en træstud fra vasken ud igennem væggen til rendestenen, hvor rendestenen gik tværs over gaden blev der dækket til med et rendestensbræt, som hvilede i jernbøjler.

Der løb også en bæk gennem byen, den kom oppe fra Hallegård, gik gennem gården på ejendommen Dalen, hvor der var en dam til vanding af kreaturer samt til ænder, derefter gennem Holkadalen til Hans Klemeds, hvor derogså var en dam, der ligeledes blev benyttet til vanding og gadekær. Derfra løb bækken ned gennem kløften, der stadig er der, men nu er rørlagt gennem Hotel Gudhjems gård og under dens salbygning og under gaden ved Osvald Jensens hus, dækket med en stenkiste til at køre over. Langs med Osvald Jensens hus var bækken stensat i en meters dybd og en meter bred, drejede ved Mogens Madsens øverste hjørne, og løb langs hans søndre længe ned til havnen, hvor der i gaden var lavet slamkister, der skulle opsamle slam, sten og andet, for at det ikke skulle komme ud i havnen. Det var lettere at fjerne slammet fra stenkisterne end fra havnebunden. Stenkisterne blev renset hvert forår, da de var dækkede med planker.


Der var også en åben rendesten ca. en meter dyb og ¾ meter bred langs gaden foran hvor nu salgsforeningen er til rutebilernes holdeplads, men fra gaden og ud til Ladhammer var der dækket med kampesten. Hele pladsen fra havnen og til røgerierne blev lavet og var fyld fra havnearbejde i årene 1883 – 85, tidligere var det fladstrand.

I min barndom sidst i det forrige århundrede, var der på havnepladsen det nuværende havneskur samt to træskure opført til sildesaltning. De benævntes salterier, med brugtes nu af fiskerne til opbevaring af deres redskaber, og de kørte deres sildegarn på trillebør derind, når det ikke var vragevejr, men ved stormfloden i 1904 blev det ene ødelagt medens det andet blev istandsat og brugt som samlingsplads i regnvejr indtil året 1917, da det tidligere ammunitionshus, der stod på Norresan blev overtaget af fiskerne og flyttet ned, hvor det står i dag og er butik for Fiskesalgsforeningen. Isværket blev bygget af Mathiesen, der også anlagde fiskemelsfabrikken ved Johannes Hansen.

Der hvor nu havnens motorhus til beddingsvognen står, havde bageren, der hvor Elly Tranberg bor, deres brændeplads. Resten af pladsen foran salterierne blev brugt om vinteren til vragebådene, der blev ophalet og de åbne både med bunden opad, der var gode skjulesteder, når vi legede ”sjyl”.

Senere kom halvdæksbådene, der også blev ophalede om vinteren, men stod på ret køl. Om sommeren blev pladsen brugt til forskelligt. Ludvig Jyde var der med karrusel, der kom også flere somre luftgynger, senere blev der bygget både. Jeg har også bygget en del huse på havnepladsen.

De første bosattes skærgårdshavn blev efterhånden forbedret og udbygget, men først 1850 dannedes den første bestyrelse for havnen, og der blev ansat en havnefoged. Havnen blev udvidet i 1872 og ødelagt ved stormfloden 1872, istandsat igen og udvidet 1883-85.


Men i året 1935 blev foretaget et større arbejde med udvidelse af det yderste havnebassin, større vanddybde, port for de inderste bassiner, samt ophale bedding til fiskerbådene, hvilket gav anledning til Østbornholms Dampskibsselskab kunne bygge større skibe, og at der kunne komme fragtskibe med større laster, hvilket skulde give anledning til større indtægter ved bropenge og skibsafgifter.

De fleste huse lå nede bag Bokul , dog var den ældst kendte bygning, hvoraf der endnu er sørgelige rester ” St. Anna Kapel”, menes opført omkring året 1300. Gudhjems eneste historiske minde, et slidfast minde om, at Gudhjem er ældre end øens andre kyststeder, hvis kirker er rejst i en nyere tid. Her vandrede beboerne slægt efter slægt ad en smal sti, hvor der ikke var plads til at gå jævnsides, således vandrede Gudhjem beboerne til kirke. (I gåsegang)