Skoletiden

Ja kom i skole, da jeg var 6 år og fik nye legekammerater og lærte nye lege. Vi legede ” Kappara Sjyl”, spillede klink med knapper eller langbold. Pigerne spillede ”Taa” ?

Vi legede rundlege sammen med pigerne, skriv gækkebreve, trillede trillebøren og spillede top, men nu var vi efterhånden blevet så store at vi skulle gøre nytte.

Geden skulle tøjres ude på bakkerne, hvor der voksede græs imellem klipperne, der skulle pilles. Næller til grisefoder, vi skulle hjælpe mor i haven. Hun avlede grønsager, solgte udplantningsplanter, nye kartofler, stikkelsbær og ribs, der også skulle plukkes. Efter høst gik vi på stubmarkerne og pillede aks til hønsene, der var mange ting børn kunne hjælpe til med. Far var på arbejde hver dag, fra morgen til aften og fik sin kost der, der var iberegnet lønnen 7. kr. per uge.

Men til trods for, at far ikke var hjemme og spise, fik vi altid vores reglementerede måltider. Spegesild på en sildebukke (vi havde hver sin) med skalotte eller om sommeren skalottefavn. Benet blev ikke udtaget af sildene, det spiste vi ellers blev vi ikke rigtige mandfolk og bagefter ”søva” godt øl med brød og mælk til morgen. Rugbrød med fedt til spegesild. To retter til middag, de dage vi var i skole fik vi et par stykker mad med til at spise i frikvarteret, til Aften fik vi et par stykker fedtmad med salt eller en sukkermad, der var intet der hed pålæg eller kaffe til daglig. Søndag eftermiddag fik vi kaffe med en 2 øres bolle.

 

I min barndom før jeg kom i skole legede jeg i nærheden af hjemmet med søskende og nabobørn, der var en herlig tumleplads lige udenfor vores hjem. Om sommeren gik vi ned til Jernkås og badede og legede på Sletten, den nuværende lejrplads eller mellem klipperne i Havløkken. Søndag kom skytteforeningen 9. kreds og skød til skive.

De stod oppe på vejen og skød til en skive, der var anbragt på en klippe nede ved Lille Jernkås. Markøren lå bag ved klippen og efter hvert skud, markerede han med en stok med en plade på enden i hvilket felt kuglen var gået igennem.

Om efteråret var der fugleskydning samme sted. Skydebanen blev senere flyttet til Melsted. Om vinteren var der en barskere tilværelse, vi havde som regel meget sne. Vi lavede snehuler, snebolde og snemænd, kørte på kælke eller skred på is på dammene. Men vi var ikke forvænt med kælker og skøjter som børn i dag.

Børnene måtte som regel selv fremstille deres legetøj. De voksne trængte også til at komme sammen og lege. Jeg kan huske i min tidlige barndom, jeg var med far og mor på Nørresand anden påskedag, der var dengang skanser hele vejen fra hvor nu Leif Steenberg bor til Karl. E. Madsen, der samledes næsten hele byen. De unge spillede Cross, de lidt ældre lå og snakkede sammen. Siden legede de ”taata” og det blev henimod aften, hvor hver gik til sit.